Organisationer har ofte flere systemer og tjenester eksponeret mod internettet, end de selv er klar over.
Nye cloudtjenester, webapplikationer og digitale løsninger etableres løbende, og samtidig kan ældre systemer blive glemt over tid.
Det er ikke usædvanligt, at systemer er blevet oprettet i forbindelse med projekter eller af medarbejdere, som senere har forladt organisationen. Opkøb eller fusioner kan også betyde, at en organisation pludselig har ansvar for systemer og domæner, som ingen længere har et samlet overblik over.
På engelsk kaldes dette External Attack Surface Management (EASM).
Det handler om løbende at identificere, analysere og håndtere risici forbundet med en organisations eksternt tilgængelige digitale aktiver – f.eks. websteder, applikationer, domæner, IP-adresser, certifikater og andre interneteksponerede systemer.
Angribere leder efter den vej ind i jeres organisation, hvor modstanden er mindst. Det er ofte systemer eller tjenester, som organisationen selv ikke længere har fuldt overblik over.
For at være på forkant skal organisationer også tænke som en angriber. Angribere undersøger og tester en virksomheds angrebsoverflade næsten kontinuerligt, indtil de finder et svagt punkt.


Organisationer bør derfor løbende analysere deres eksterne digitale tilstedeværelse og identificere eksponeringer, før de bliver udnyttet.
Styring af den eksterne angrebsoverflade handler netop om løbende at opdage, vurdere og prioritere sådanne risici på tværs af organisationens interneteksponerede systemer.
CyCognito giver organisationer mulighed for at se deres digitale tilstedeværelse udefra – på samme måde som en angriber gør.
Platformen identificerer organisationens interneteksponerede aktiver, herunder domæner, subdomæner, IP-adresser, cloud-miljøer og andre systemer, der kan være tilgængelige fra internettet.
Ved at kortlægge disse aktiver og analysere de tilhørende risici hjælper platformen organisationer med at prioritere de sårbarheder og eksponeringer, der udgør den største risiko.
Andre værktøjer til analyse og test
Kortlægning af den eksterne angrebsoverflade er ofte første skridt i arbejdet med at reducere risikoen for angreb.
Platforme som CyCognitogiver ikke alene overblik over organisationens interneteksponerede aktiver, men indeholder også funktioner til at identificere sårbarheder og analysere trusler.
I nogle situationer kan organisationer have behov for yderligere værktøjer til at teste eller analysere deres sikkerhed.
SecureIT arbejder derfor også med løsninger som Pentera, der automatiserer sikkerhedstest og kan simulere realistiske angrebsscenarier, samt threat intelligence-platforme som Intel471, der giver indsigt i aktuelle trusler, angribere og metoder.
Disse typer værktøjer kan supplere arbejdet med at forstå og reducere organisationens samlede cyberrisiko.
Se en kort video, hvor Vice President Benjamin Bachmann fra Ströer fortæller, hvordan CyCognito hjælper dem med hurtigere at identificere og udbedre sårbarheder.
© SecureIT 2026
All Rights Reserved.