Sikker sletning af data – når IT-udstyr skifter hænder

Data forsvinder ikke, bare fordi en enhed bliver formateret.
Når laptops, servere eller virtuelle miljøer skifter hænder eller tages ud af drift, kan følsomme data stadig genskabes.

Certificeret datasletning sikrer, at data fjernes permanent – og dokumenteres.

Organisationer håndterer i dag store mængder IT-udstyr – laptops, servere, mobiltelefoner og lagermedier – som løbende flyttes mellem brugere, sendes til reparation eller tages ud af drift.

Selv efter almindelig formatering kan data stadig ligge på enheden og i mange tilfælde genskabes.

Samtidig stiller både lovgivning og interne sikkerhedspolitikker krav om, at organisationer kan dokumentere korrekt håndtering og sletning af data gennem hele IT-udstyrets livscyklus.

Typiske udfordringer er blandt andet:

  • data ligger stadig på enheder efter offboarding eller genudlevering

  • forskellige lokationer bruger forskellige metoder til datasletning

  • manglende dokumentation til revision og compliance

  • udstyr sendes til reparation eller leasingretur uden dokumenteret datasletning

  • virtuelle miljøer og cloud-systemer indeholder data efter nedlukning

Uden en kontrolleret proces for datasletning kan organisationer have svært ved at bevise, at data er blevet håndteret korrekt.

Hvor opstår risikoen i praksis?

Risikoen opstår sjældent gennem avancerede angreb, men gennem helt almindelige IT-processer.

Når udstyr flyttes, udskiftes eller tages ud af drift, kan data blive efterladt på enheder hvis de kun er blevet formateret eller nulstillet.

Det kan f.eks. ske når:

  • laptops genudleveres til nye medarbejdere

  • serverdiske udskiftes ved hardwareopgraderinger

  • leasingudstyr returneres

  • enheder sendes til service eller reparation

  • IT-udstyr bortskaffes eller sælges

Med almindelige data-recovery værktøjer kan sådanne data i mange tilfælde genskabes

Datasletning før udstyr forlader organisationen

Mange organisationer samarbejder med IT Asset Disposition-firmaer (ITAD), som håndterer afhentning, genbrug eller bortskaffelse af udtjente enheder.

I mange tilfælde gennemføres datasletningen først hos ITAD-leverandøren.

Det betyder, at enheder med data stadig eksisterer i en periode – f.eks. under transport eller håndtering hos tredjepart.

Selv om ansvaret for sletningen kan være beskrevet i en kontrakt, ligger det juridiske ansvar for data fortsat hos organisationen.

Derfor vælger nogle organisationer at gennemføre dokumenteret datasletning inden udstyret forlader deres kontrol.

Datasletning i cloud og virtuelle miljøer


Når organisationer bruger cloud-systemer eller virtuelle maskiner, ligger ansvaret for data fortsat hos organisationen selv – ikke hos cloud-udbyderen.

Når virtuelle maskiner, storage eller testmiljøer afvikles, kan data stadig eksistere i snapshots, diske eller backupmiljøer.

Derfor er det vigtigt at have kontrol over, hvordan data slettes også i virtuelle miljøer.

Blancco datasletning

Med certificeret datasletning kan organisationer sikre, at data fjernes permanent og dokumenteres korrekt.

Blancco leverer en løsning der kan slette data fra:

  • laptops og desktops

  • servere og datacenterudstyr

  • SSD’er og andre lagermedier

  • mobile enheder

  • virtuelle maskiner og cloud-miljøer

Datasletningen gennemføres efter dokumenterede metoder og genererer automatiske rapporter til brug for revision og compliance.

Hver sletning dokumenteres med information om:

  • hvilken enhed der er slettet

  • hvornår sletningen er gennemført

  • hvilken metode der er anvendt

Dermed kan organisationer etablere en ensartet og kontrolleret proces for datasletning gennem hele IT-udstyrets livscyklus.

3 grunde til at bruge certificeret datasletning


Organisationer vælger certificeret datasletning af tre primære grunde:


Reducér risikoen for datalæk
Data kan ofte genskabes fra enheder, der kun er blevet formateret eller nulstillet.


Overhold compliance-krav

Lovgivning og standarder som GDPR, ISO 27001 og NIS2 kræver dokumenteret håndtering af data.


Dokumentér processen overfor revision
Automatiske rapporter viser præcis hvilke enheder der er slettet, hvornår og efter hvilken metode.

Datasletning og bæredygtighed

Fremstilling af IT-udstyr kræver store mængder råmaterialer, energi og vand. Samtidig vokser den globale datamængde hurtigt, og lagring af store datamængder kræver stadig mere infrastruktur og energi.

Organisationer gemmer ofte store mængder såkaldt redundant, obsolete eller trivial data– data der ikke længere bruges, men som stadig optager plads i systemer og storage.

Samtidig vælger nogle organisationer at destruere harddiske fysisk for at være sikre på, at data ikke kan genskabes. Det beskytter data, men betyder også, at hardware ikke kan genbruges og derfor ender som elektronisk affald.

Certificeret datasletning gør det muligt at fjerne data permanent uden at ødelægge hardware.

Dermed kan organisationer:

  • reducere mængden af unødvendige data

  • forlænge levetiden på IT-udstyr

  • genbruge eller videresælge hardware

  • reducere elektronisk affald

På den måde kan datasletning både styrke datasikkerheden og understøtte organisationens arbejde med bæredygtighed.

Demo

Vil du se hvordan certificeret datasletning fungerer i praksis?

Videoen her gennemgår de vigtigste aspekter af sikker datasletning i forbindelse med IT-offboarding og udfasning af endpoints – herunder sikkerhed, compliance, effektivitet og bæredygtighed.

Bevar værdien af IT-udstyr


Når en organisation beslutter at udfase en enhed, bør datasletningen gennemføres så hurtigt som muligt.

Hvis udstyr bliver stående i længere tid før det slettes, kan det både skabe unødvendige sikkerhedsrisici og reducere værdien af hardware, hvis det senere skal genbruges eller videresælges.

Ved at gennemføre datasletning som en fast del af offboarding- eller decommissioning-processen kan organisationer:

  • reducere risikoen for datalæk

  • dokumentere korrekt håndtering af data

  • gøre udstyret klar til genbrug eller videresalg

  • bevare værdien af IT-aktiver

På den måde bliver datasletning ikke kun et sikkerheds- og compliancekrav, men også en vigtig del af organisationens asset management.

Kundeerfaring

En international bank med aktiviteter i mange lande ønskede at standardisere datasletning på tværs af organisationen.

Tidligere brugte forskellige afdelinger forskellige metoder til at slette data fra laptops, servere og mobile enheder. Det gjorde det vanskeligt at dokumentere overfor revision og compliance, at data blev håndteret korrekt.

Ved at indføre certificeret datasletning kunne banken:

  • standardisere datasletning globalt

  • centralisere styring og rapportering

  • dokumentere sletning overfor revision og compliance

  • reducere risikoen for datalæk fra udtjente enheder

Kontakt SecureIT hvis I vil høre mere om, hvordan certificeret datasletning kan hjælpe jer med at beskytte data og dokumentere korrekt håndtering af IT-udstyr.

unsplash